Billing Boats model byggesæt

Billing Boats model byggesæt er berømte skibe til modelbyggeren. Skibsmodellerne fra danske Billing Boats kommer med alle dele, træ, styklister og udførlige tegninger m.m. - og de findes i flere sværhedsgrader. Vil du i gang med at bygge modelskibe findes der mange gode starter pakker, ligesom der er udfordringer til de mere erfarne med de mere avancerede pakker fra Billing Boats. Vælg mellem The Beginner, Advanced Beginner, The Experienced og The Expert nedenfor, for at se udvalget i de enkelte kategorier.

Alle Billing Boats byggesæt

Alle kategorier fra Billing Boats

Billing Boats historie

Et at de meste solgte mærker inden for model-byggesæt er Billing Boats, og mærket har været at finde siden slutningen af 50'erne - faktisk endnu før, men under et andet navn. Oprindeligt var Ejnar Billing arkitekt i Esbjerg, men byggede på hobbybasis en model af en fiskebåd som blev udstillet i hans kones hobbyforretning. På et tidspunkt var der nogen der så denne model og ønskede at købe 50 stk af den - og dermed tog idéen til et egentligt byggsæt form hos Ejnar Billing.

I starten blev disse sæt produceret under navnet VTH - en forkortelse af Vestjydsk Hobby Teknik - men udlandet fattede også interesse for de flotte byggesæt, og sidst i 1958 skifter firmaet navn til Billing Boats og logoet blev født. Siden da er Billing boats blevet kendt over hele verden, for den gode kvalitet og de nøjagtige detaljer.

Produktionen er gennem årene blevet forbedret for at følge med efterspørgslen, og sidst i 1980 blev laserskæring af delene taget i brug. Samme produktionsmetode som anvendes i dag - og Billing Boats er stadig blandt de absolut mest populære, når der snakkes kvalitetsbyggesæt.