Scalextric - de vildeste racerbaner

Her finder du det store program inden for Scalextric Racerbaner - lige fra startsæt med baner og biler o.s.v. til alt inden for biler, banedele, spor, tilbehør og meget mere fra Scalextric. Vi har delt mærket op så det er nemt at finde hhv. Standard-, Digital- og ARC- produkterne fra Scalextric. Er du vild med Scalextric racerbaner er det her du finder alt det du skal bruge. Vælg mellem nedenstående grupper:

Om Scalextric racerbaner

Scalextric er det ultimative racerbane-system for alle aldre, hvor miniaturebiler kører mod hinanden på specialbaner - og hvor de får strøm fra en slidse midt på hver bane. Du vil undertiden høre Scalextric blive kaldt  "slot racing" på grund af det engelske udtryk (slot=slidse).

Kom godt i gang
Hos Scalextric kan du vælge mellem er række færdige sæt, som er perfekte til at komme i gang med. Og der findes sæt lige fra My First Scalextric, til de vildeste App Race Control-system som styres fra din smartphone eller tablet. Så der er noget for enhver aldersgruppe og niveau.

Der er en række Scalextric-formater, fra dem, der er designet til unge børn op til dem til ekspertrace. Scalextric biler leveres i to størrelser. Den mindre 1:64 størrelse i Scalextric's My First og Micro sæt til yngre kørere og den større 1:32 størrelse i Scalextric Standard, Scalextric ARC (App Race Control) og Scalextric Digital-sæt til de lidt ældre kørere.

Begynd med et Scalextric sæt, som indeholder alt hvad du behøver for at komme i gang - derefter kan du tilføje nye biler, banestykker og tilbehør til at opbygge den ultimative bane. Scalextric har disse aldersindelinger:

  • 3 år og opefter = My First Scalextric
  • 4 år og opefter = Micro Scalextric
  • 5 år og opefter = Standard Scalextric + ARC One/ARC Air
  • 8 år og opefter = Digital Scalextric + ARC Pro

Aldersindelingen skal tages som en rettesnor, men er faktisk god når du skal vælge din første bane. Eller du/I som forældre skal være med til at vælge på dit barns vegne ;-)

Høj kvalitet
Scalextric biler, baner og tilbehør er super populært på vore breddegrader. Og det er primært kvaliteten af produkterne der gør dem populære. Der er ikke så meget der er overladt til tilfældighederne. Når man kigger på de "rigtige" Scalextric baner, biler m.m. er udvalget kæmpe stort og der komme hele tiden nye modeller, hvilket selvfølgelig også er en del af historen. Du kan således vælge mellem klassiske racerbiler, rene banebiler, Formel 1 biler og rallybiler - ja selv alm. gadebiler er der i programmet. Så der er noget for enhver smag.

Derudover snakker man om hhv Standard- og Digital-biler, hvilket refererer til den type bane de kan køres på. Men stort set alle biler kan ombygges fra Standard til Digital, med et indbygningskit.

PCR-Biler
Dette er biler der kan ændres og tunes med dele fra Slot.it. Disse biler henvender sig til de virkelige nørder inden for slot-car raceing som foregår i på de vildeste baner, og med hastigheder der gør at øjet kan have svært ved at følge med. Dete er bestemt ikke for nybegyndere, og hører til i "nørd-afdelingen" hvorfor der nok ikke er den store grund til at fortælle mere om dette her. Nørderne ved formentlig mere end vi gør om denne del ;-)

Vi er til gengæld specialister omkring Scalextric, og vi vil selvfølgelig hellere end gerne hjælpe dig ,hvis du har spørgsmål om produkterne.